Søvn er livsvigtigt

Her kommer resume, af længere artikel fra søvnforsker:

Artikel ses i bunden

Selv én enkelt nat uden søvn kan påvirke vores følelser. Forskning viser, at søvnproblemer kan føre til angst og depression. Når vi mangler søvn, fungerer vores hjerne ikke godt til at håndtere følelser. Det kan få os til at føle os mere ængstelige og triste, selv over små ting.

Forskere har længe troet, at problemer med søvn var en konsekvens af andre problemer, som fx stress eller dårligt humør. Men nu ved vi, at det kan være omvendt. Mangel på søvn kan føre til dårligt humør og stress. Og det kan skabe en ond cirkel, hvor det ene problem forværrer det andet.

Folk, der ikke sover godt, har større risiko for at udvikle depression, angst og andre psykiske problemer senere i livet. Søvn er vigtig for vores følelsesmæssige velvære. Det viser sig, at søvn hjælper med at regulere vores følelser i hjernen.

Når vi oplever stress eller følelsesmæssige udfordringer, er der en del af hjernen, der hjælper med at håndtere det. Men når vi ikke har fået nok søvn, fungerer denne del af hjernen ikke så godt. Det kan gøre os mere sårbare over for angst og dårligt humør.

Så selvom vi ikke altid tænker over det, er søvn vigtig for vores følelsesmæssige og mentale sundhed. Vi skal tage det alvorligt og sørge for at få tilstrækkelig hvile. Samfundet bør også hjælpe ved at ændre arbejds- og skolekulturer, så folk kan få den søvn, de har brug for.

Manglende søvn påvirker hjernens områder, der hjælper med at håndtere vores følelser.

Eti Ben Simon:

Neuroforsker og søvnforsker ved Center for Human Sleep Science i Berkeley.

Hvorfor bare én søvnløs nat gør mennesker følelsesmæssigt sårbare

Af Eti Ben Simon 15. August, 2023

Søvnunderskud påvirker hjerneregioner, der hjælper med at håndtere vores følelser.

Da Eti Ben Simon var kandidatstuderende, studerede hun, og hendes kolleger, hvordan det påvirker en persons evne til at håndtere deres følelser, når de mister en enkelt nat søvn. Cirka en gang om ugen, normalt om fredag aften, ville Eti Ben være vågen hele natten for at overvåge deres deltagere og sikre, at de fulgte protokollen. Omkring middag den næste dag ville de alle vælte ud af laboratoriet, udmattede og ivrige efter at komme hjem og hvile.

 

To måneder inde i eksperimentet sad Eti Ben i sin bil ved et trafiklys, da en dum kærlighedssang begyndte at spille i radioen. Pludselig græd hun ukontrollabelt. Jeg husker, at hun blev overrasket over hendes reaktion. Det gik så op for hende, at hun ikke kun studerede søvndeprivation – hun var blevet en del af undersøgelsen. Uger med manglende søvn havde haft deres pris, og hun havde ikke længere kontrol over sine følelser.

 

Denne forskningsprojekt og mange andre, der er fulgt siden da, har vist en stærk og tæt sammenhæng mellem god søvn og følelsesmæssig sundhed. Hos sunde individer er god søvnkvalitet forbundet med et mere positivt humør – og det kræver kun en enkelt nat med søvndeprivation at udløse en kraftig stigning i angst og depression den følgende morgen. Desuden har folk, der lider af kronisk søvndisruption, tendens til at opleve daglige begivenheder som mere negative, hvilket gør det svært at undslippe en dyster sindstilstand. Faktisk rapporterede 85 procent af amerikanerne humørforstyrrelser i en national søvnundersøgelse, når de ikke kunne få nok søvn.

 

Studier fra vores laboratorium og andre er nu begyndt at oplyse, hvordan søvnunderskud svækker sindets indre struktur. En af dets mange virkninger er at forstyrre hjernens kredsløb til at regulere følelser.

I årtier betragtede forskere og sundhedsprofessionelle søvnunderskud som et biprodukt eller symptom på en anden, mere “primær” tilstand som depression eller angst. Med andre ord, først kommer angsten, og derefter følger søvnunderskuddet. I dag ved vi, at denne rækkefølge kan vendes om. Faktisk kan søvnunderskud og angst, depression eller andre mentale sundhedstilstande tilføre hinanden og skabe en nedadgående spiral, der er ekstremt svær at bryde.

 

Meget evidens på dette område kommer fra kronisk søvnløshed. Mennesker, der lider af søvnløshed, har dobbelt så stor risiko for at udvikle depression eller angst senere i livet sammenlignet med dem, der sover godt. For eksempel viste en undersøgelse, der fulgte 1.500 personer – nogle med søvnløshed og andre uden – at kronisk søvnløshed var forbundet med en tre gange større stigning i begyndelsen af depression et år senere og en dobbelt stigning i begyndelsen af angst. Søvnløshedssymptomer øger også risikoen for at udvikle posttraumatisk stresslidelse, følger tæt sammen med selvmordsadfærd blandt udsatte personer og går ofte forud for en humør udsving hos personer med bipolar lidelse. Desuden er folk, der fortsat har svært ved at sove, selv efter tilstrækkelig behandling for depression eller angst, i større risiko for tilbagefald i forhold til dem, hvis søvn forbedres. Forståelse af søvnens rolle i dette mønster kunne åbne nye indsigter for at hjælpe med at forebygge og behandle mange følelsesmæssige og mentale lidelser.

 

Ældre forskning afslørede allerede, at søvnunderskud kan forudgå alvorlige symptomer på mental sundhed hos ellers sunde individer. I undersøgelser udført primært i 1960’erne, rapporterede frivillige, der holdt sig vågne i mere end to nætter, vanskeligheder med at danne tanker, finde ord og sammensætte sætninger. De havde hallucinationer, som at se livløse objekter bevæge sig eller opleve følelsen af en andens berøring, selvom de var alene. Efter tre dage uden søvn blev nogle deltagere vildførende og paranoide. De troede, de var hemmelige agenter, eller at rumvæsener kom for at hente dem. (Hvis det lyder som en psykotisk episode, er det fordi det er det.) Efter fem dage gik flere deltagere ind i en tilstand, der ligner en fuldt udviklet klinisk psykose og var ikke i stand til fuldt ud at forstå deres omstændigheder.

 

I en undersøgelse forsøgte frivillige fra det amerikanske militær i at holde sig vågne i mere end fire nætter.

En soldat, der blev beskrevet af sine venner som stille og tilbageholdende, blev ekstremt aggressiv efter tre nætter uden søvn. Han provokerede kampe og insisterede på, at han var på en hemmelig mission for præsidenten. Til sidst blev han tvangsindlagt og afskediget fra eksperimentet. Seks andre udviste udbrud af vold og vedvarende hallucinationer. I alle tilfælde opførte soldaterne sig normalt igen og havde ingen erindring om tidligere tumult efter at have sovet i en hel dag. Selvom sådanne ødelæggende virkninger betragtes som uetiske, giver de stadig en kraftig påmindelse om, hvor afhængige vores sind og mentale sundhed er af søvn.

 

Selv med disse overraskende resultater har forskere været skeptiske over for konsekvenserne af urolige nætter, især fordi (heldigvis) få af os gennemgår så ekstrem deprivation. Det er her den nyeste bølge af forskning kommer ind. I de senere år er der opstået en naturvidenskabelig forklaring, der begynder at oplyse, hvad det er ved søvn eller mangel på samme, der synes at have en direkte forbindelse til vores følelser.

 

Hver gang vi står over for en nervepirrende eller følelsesmæssigt intens udfordring, træder en hub dybt inde i hjernen kaldet amygdala i gang. Amygdala kan udløse en omfattende helkropssvar for at forberede os på den udfordring eller trussel, vi står over for. Denne flugt-eller-kamp-reaktion øger vores hjertefrekvens og sender en bølge af stresshormoner ind i vores blodbanen. Heldigvis er der en hjerneregion, der står mellem os og denne kaskade af hyperarousal (PTSD): den præfrontale cortex, et område lige bag midten af vores øjenbryn. Studier viser, at aktiviteten i dette område har en tendens til at dæmpe eller regulere amygdala og dermed holde vores følelsesmæssige reaktion under kontrol.

 

I undersøgelser, hvor mine kolleger og jeg fratog sunde frivillige en nat søvn, opdagede de, at aktiviteten i den præfrontale cortex faldt drastisk, som målt ved brug af funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI). Derudover blev den neurale aktivitet, der forbinder amygdala og den præfrontale cortex, væsentligt svagere. Med andre ord er både regionen og kredsløbet beregnet til at holde vores følelsesmæssige reaktioner under kontrol, essentielt ude af funktion, når søvnen forstyrres. Andre studier har fundet ud af, at denne profil af neuralt handicap kan forekomme, efter at folk har oplevet bare én nat søvnunderskud eller rutinemæssigt får mindre end seks timers søvn – eller når deltageres søvn begrænses til kun fire timer om natten i fem nætter.

 

Dette handicap kan være så robust, at det slører grænserne omkring, hvad folk betragter som følelsesmæssigt. For eksempel, da mine kolleger og jeg udsatte deltagere for neutrale og følelsesmæssige billeder (tænk på kedelige billeder af pendlere i et tog versus fotografier af grædende børn), afslørede fMRI, at amygdala reagerede anderledes på disse signaler, når folk var veludhvilede. Men efter at have mistet en nats søvn, reagerede en persons amygdala kraftigt på begge slags billeder. Med andre ord blev tærsklen for, hvad hjernen betragter som følelsesmæssigt, markant lavere, når amygdala ikke kunne handle i samarbejde med den præfrontale cortex. En sådan nedsat følelsesmæssig kontrol gør os mere sårbare over for angst og dårligt humør, så selv dumme kærlighedssange kan udløse gråd.

Effekterne på amygdala, den præfrontale cortex og kredsløbet mellem de to kan også have mange andre konsekvenser. I januar offentliggjorde vi fund, der viser, at ændringer i dette hjernecirkuit, sammen med andre regioner involveret i arousal, relaterer sig til stigninger i blodtrykket efter en enkelt nat søvnunderskud. De hjernebaserede mekanismer, som mine kolleger og jeg har observeret, kan bidrage til ændringer, der negativt påvirker hele kroppen og øger risikoen for hypertension og hjertekarsygdom.

 

Når vi trækker os tilbage, bliver det klart, at – ligesom vores fysiske velbefindende – er mental og følelsesmæssig sundhed afhængig af en skrøbelig balance. Utallige valg, vi træffer hele dagen og natten, opretholder den balance. Selv en enkelt søvnløs nat kan derfor forårsage skade. Vi skal være opmærksomme på denne virkelighed, både for os selv og hinanden. Uundgåeligt går vi alle glip af søvn fra tid til anden. Men vores samfund bør kritisk undersøge strukturer – såsom arbejdsniveauer, skolekulturer og manglen på støtte til forældre eller andre omsorgspersoner – der forhindrer folk i at få tilstrækkelig hvile. Videnskaben om søvn og mental sundhed antyder, at manglende håndtering af disse problemer vil efterlade folk sårbare over for alvorlig skade.