Mattsons Beds

Håndlavet i Falkenberg i Sverige af de bedste naturmaterialer og tilpasset kundens unikke smag – det er essensen af Mattsons Beds. Og netop kvaliteten i godt håndværk fra bunden og tårnhøje krav til materialer har med god grund gjort Mattsons til en fremtrædende aktør inden for sengeindustrien. I al beskedenhed bygger familievirksomheden nogle af de bedste senge og madrasser, der findes.

Design og håndværk i særklasse

Æstetik og komfort er vævet ind i hinanden i en Mattsons-seng. De elegant designede senge med moderne detaljer og en kærlighed til langtidsholdbare naturmaterialer er gensidigt afhængige, når det gælder dette svenske kvalitetsbrand. Med en seng fra Mattsons Beds får du et stilrent design til dit soveværelse, der matcher dine præferencer. Det er, uanset om du foretrækker en minimalistisk og ren stil eller mere er til det dekadente og luksuriøse look.
Hos Mattsons er visionen nemlig, at kunderne selv skal kunne bestemme det look, der passer til deres hjem og personlige stil. Og når nu det stilfulde ydre tigger om, at man skal lægge sig i sengen, er det afgørende, at oplevelsen er tilfredsstillende, og at komforten er helt i top. Og det kan Mattsons garantere. Siden 1851 har passionerede medarbejdere arbejdet med naturmaterialer i den højeste kvalitet, som de med hænderne bygger sengene af.
Der er således berøring med alle detaljer i processen fra bund til madras og topmadras, og det vil vi vove at påstå, du kan mærke på din søvn og den følelse, du får, efter du har sovet.

 

Mattsons bygger din seng af naturen

Fordi søvn er en stor og vigtig del af livet, skal det være rart at sove. Naturmaterialer giver din krop mulighed for at ånde, og ligesom lungerne trækker vejret, gør vores hud det også. En seng, der cirkulerer luft rundt om din krop på en ordentlig måde, er vigtig for en afbalanceret søvn. Desuden er det hos Mattsons Beds afgørende at benytte det nordiske land på en traditionel og etisk måde, tage ansvar for deres påvirkning af planeten og skabe kvalitetsrige senge i en energieffektiv produktion, der kan vare år efter år.
Sengene fra Mattsons er lavet af svensk stål, langsomt voksende fyrretræer, hør fra åbne marker samt uld og hår fra sunde heste og fritgående får. Alle materialerne er lokale fra området i og omkring Falkenberg, hvor sengene produceres med håndkraft af dygtige håndværkere.

Varme, blødhed og styrke fra naturens materialer

Du kender bomuldsplanten, der som vamsede snebolde på en pind er både dekorative og enormt søde at se på. Bomuld er kendt for at være både blødt og stærkt og er populært af den grund. Med bomuld har naturen præsteret at lave et materiale, der kan give den komfort og holdbarhed, som Mattsons leverer. Bomuld er det perfekte og bløde supplement til de stærke hestehår, der fungerer som en fjeder, giver støtte og skaber et effektivt ventilationssystem i sengen. Hestehåret er i kraft af sine tørreegenskaber tilmed eminent til at fjerne fugt og skabe et godt og tørt sengemiljø. Få materialer i naturen kan sammenlignes med hestehår, og hos Mattsons er de en selvfølge i hver en seng.
Tryghed, der ikke kan rokkes ved
Langsomt voksende fyrretræ gør din Mattsons-seng solid. Træet er din garanti for, at din seng bevarer sin styrke, og de svenske fyrretræers kvalitet svigter aldrig. Styrken i en træramme af fyrretræ ligger i det langsomme tempo, træerne naturligt vokser i, og den robusthed, der opstår heraf.
Derfor er det for Mattsons magtpåliggende at respektere træets naturlige vækstbetingelser og kun fælde dem via metoder, der opretholder skovens biodiversitet og økologiske processer.

Rig på tradition og erfaring

Med rødder tilbage til år 1851, hvor Isak Mattson etablerede et savværk i Malmbäck, Småland, er Mattsons Beds blevet et sted, hvor de efterhånden skriver sengehistorie. Det er i dag 6. generation, der arbejder på fabrikken, som er et sted, hvor medarbejderne bliver hængende i mange år.
Med stolthed bæres de gamle håndværksmæssige traditioner videre og udvikles med et altid nærværende fokus på de traditionsrige værdier. På fabrikken fremstiller Mattsons alle deres senge helt fra bunden, og derfor har de mulighed for at tilbyde en helt speciel og skræddersyet løsning til dig med særlige ønsker til din ”drømmeseng”.

Din personlige Mattsons-seng

Hos Søvn & Comfort har vi håndplukket et uimodståeligt udvalg af Mattsons-senge. Sortimentet indeholder boksmadrasser og kontinentalsenge i forskellige størrelser og farver, som alle vil opgradere din søvn og dit soveværelse. Din nye seng vil være begyndelsen på en helt ny måde at sove og hvile på. Kombiner topmadras, madras, bund og polstring, så det passer til dit hjem og dine behov.

Mattsons Beds

• polstret med ægte krølhår, der lader din krop ånde
• fremstillet i hånden og individuelt affjedret
• 100 % rene naturmaterialer
• en seng for livet
• designet til din søvn

Lad os hjælpe dig

Alle sengene står udstillet i vores butik i Holstebro. Du er mere end velkommen til at komme og prøve en af sengene. Vi står altid klar til at hjælpe dig.